DIS/PLAY viste flaget til adventure race i weekenden

DIS/PLAY viste flaget til adventure race i weekenden

11/05/2010 | skrevet af: Anders Olsen | Offline

Tre DIS/PLAY’ers har vist flaget til CoastZones Adventure Race i Århus i lørdags.

Adventure race er en sportsgren, der kombinerer forskellige aktiviteter, typisk mountainbike-kørsel, orienteringsløb, kajakroning og klatring. Vi havde tilmeldt os 3 timers adventure race, da vi alle tre er nybegyndere i genren.

Bortset fra at starten blev skudt i gang lidt for tidligt (mens vi stadig stod og fedtede i skifteområdet), så synes vi selv, at vi kom godt fra start. Første disciplin var 3,5 km. bogstavjagt, hvor vi kom i mål som nr. 3 ud af 25 hold.

Derefter gennemførte vi o-løb, cykel-o-løb, ATV-kørsel med bind for øjnene, kanosejlads på Århus Å og til sidst disciplinen ”kæmpeknude”. Ud af de 3 hold, der løb orientering, havde vi klart den hurtigste tid (5 minutter ned til 2. bedste hold). Vi havde også den hurtigste tid på cykel-o-løb (4 minutter ned til 2. bedste hold). Og vi var det eneste hold i 3-timers-gruppen, der sejlede på Århus Å. Det tegnede jo lovende.

Pludselig var de 3 timer gået, men okay – vi var også lidt brugte til sidst.

Efter lidt ventetid blev præmierne overrakt, og desværre ingen præmier til os. Vi undrede os dog over, at 1. pladsen gik til et hold med 130 point. Vi havde regnet os frem til, at vi havde samlet 140 point sammen.

Nu har vi mailet med løbsledelsen, og de fortæller, at vi kun har fået 110 point og dermed en 4. plads. Vi mistede simpelthen 30 point ifm. bogstavjagten, hvor vi missede 1 bogstav. Havde vi fået det sidste bogstav med, var vi endt med en 1. plads og dermed en skirejse og en masse lækkert grej.

Øv… Moralen må være, at det godt kan betale sig at være omhyggelig!

Selvom vi ikke vandt, så var det en fed oplevelse, og vi er klar igen til næste år – så gør vi det bedre!

3,5 km bogstavjagt

Skiftezonen

Anders og Rasmus fejrer et godt løb med en energibar

Anders Lynge har svært ved at få armene ned...

3 Kommentarer

  1. Efter 3 timer må jeg sige det var en fornøjelse at komme i mål! :)

    Kommentar by Anders Lynge — 5. november 2010 @ 13:35

  2. Så glæd dig til vi tager hul på 12- og 24-timers løb. Husk energibarer ;-)

    Kommentar by Anders Olsen — 5. november 2010 @ 13:37

  3. [...] This post was mentioned on Twitter by Brian Haahr-Nielsen and Anders Lynge, Nicky Christensen. Nicky Christensen said: DIS/PLAY viste flaget til adventure race i weekenden – http://bit.ly/ayrwyr [...]

    Pingback by Tweets that mention DIS/PLAY » DIS/PLAY viste flaget til adventure race i weekenden -- Topsy.com — 5. november 2010 @ 14:04

RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Smid en kommentar